Om Mig


Hvem er jeg?

Jeg hedder Karlinna Frederiksen.

Oprindeligt er jeg uddannet sygeplejerske og har arbejdet som dette på OUH, for nuværende underviser jeg SSA og SSH på efteruddannelse på Social og sundhedskolen.

Sideløbende med mit arbejde har jeg tage forskellige uddannelser indenfor den alternative verden, da jeg altid har følt, at vi som mennesker har mange forskellige tilgange til behandling, og vi ved ofte, hvad der gavner os selv.

Jeg er meget nysgerrrig og er derfor åben for, at der er mange forskellige behandlinger, der kan være til gavn, alt efter, hvem vi er og hvad vi ønsker af behandlingen.

Jeg uddannede mig som allergibehandler med kinesiologi gennem Ole Larsen, efter min søn fik allergi og afhjalp ham med dette. Sidenhen har jeg  både taget niveau 1 og 2 i massage og ansigts og hovedbundsmassage, så jeg nu er massageterapeut.

Jeg er desuden uddannet kraniosakral terapeut, ved Fyns zoneterapeutskole i odense med underviser Dorte Strøm Jeppesen. Hvor jeg udover grundmodulerne også har speciale moduler i lænd, bækken, skuldre, nakke og hoved, samt begge børnemodulerne.


Jeg er hele tiden opmærksom på, at udvikle mig som behandler og tager derfor mange kurser og  uddannelser for at holde mig opdateret for, at kunne give den bedste og mest nuancerede behandling.


Jeg er meget interesseret i at afhælpe mennesker med bl.a. smerter, da der er alt for mange i Danmark, der lider af langvarige smerter.

Jeg kender mine begrænsninger og er derfor ikke bange for, at sende mine klienter videre til andre, hvis ikke jeg mener, jeg er den rette til at hjælpe dem.


Så bare ring, så tager vi en snak om hvad jeg kan hjælpe dig med.

Copyright @ All Rights Reserved